Teori og Metode

Vores vision er at arbejde med mennesker på et proffesionelt plan. Her fra udspringer vores slogan, 


“Passion for People”


Dette sker ved at arbejde ud fra John Dewies teori om Learning by Doing, og samtidig koble David Cobl’s cirkle of learning på. Dette sker ved først at udføre noget i praktisk, reflektere over dette, drage erfaringer fra dette og afprøve om de nye erfaringer skaber bedre praksis.

Vores firma spænder bredt i målgruppen, men har alle det tilfælles at hvor mennesker mødes, opstår kommunikation, udvikling og fællesskaber. Og det er præcis den del som vi er eksperter i at formidle.


Adventure Education

”You can discover more about a person in an hour of play than in a year of conversation.”

Plato. 427 BC – 347 BC


Introduktion til Adventure Education

Metoden Adventure Education, har eksisteret i mange år.

Det så første gang dagens lys i 1907, da Lord Robert Baden Powell introducerede spejderlivet til verden. I dag lidt over 100 år efter at spejderlivet første gang så dagens lys, er der i Danmark 70.000 spejdere, og på verdensplan mere end 28-40 millioner spejdere.[1] Ud over spejderne, har flere skoler, universiteter og teambuilding centre verden over specialiseret sig i brugen af AdEd. I Danmark kan nævnes, Korint, Adventure efterskolen Sønderjylland, Midtfyns efterskole, Ranum efterskole, mens på verdensplan kan nævnes Outward Bound International, HUMAK University, NOLS, m.f. AdEd bruges af mange institutioner i andre nordiske lande, men er ikke så udbredt i Danmark.

Målet med AdEd er at skabe positive forandringer og bevidsthed herom. Dvs. personlig vækst og udvikling. AdEd giver anledning til uddannelse og læring inden for to temaer: dels interpersonelle relationer, dvs. udvikling af sociale kompetencer, kommunikation, gruppe dynamik og teambuilding, og intrapersonelle relationer, dvs. pædagogisk arbejde med fokus på personlig udvikling. [2]

AdEd bygger på en forestilling om, at det enkelte individ rummer en række gemte potentialer og ressourcer, som han eller hun i det daglige ikke er i kontakt med. Målet er derfor at komme i kontakt med netop disse potentialer, for at kunne udvikle det enkelte individ. Dette sker bl.a. ved at udfordre personen i uvante situationer, både gennem fysiske, psykiske og sociale udfordringer. Tanken er, at der herigennem sker en positiv udvikling der opbygger nye redskaber man kan bruge til at løse andre opgaver i dagligdagen med. Samtidig skulle det få personen til at reflektere over egen kunnen, og derved skabe en større forståelse for sig selv og andre, samt skabe større personlig udvikling.[3]

 

Adventure Education er sammensat af tre faktorer, der alle skal være til stede før man kan kalde det Adventure Education.

[4]

Outdoor. (Udendørs/Natur)

Omhandler ganske simpelt det rum som AdEd sker i. Med Outdoor menes der at undervisningen skal ske i naturen, eller være relateret hertil. Dette kunne være: Indendørs klatrevæge, swimmingpools, undervisning indendørs som senere kan benyttes i et videre forløb i naturen.

Adventure. (Eventyr/Udfordring)

Med Adventure menes der et ”Eventyr/Udfordring” altså en udfordring/aktivitet hvor man ikke helt på forhånd kender resultatet af det der laves. Dette beskrives nærmere i opgaven.

Education. (Læring/Reflektering)

En proces der skaber intellektuel, moralsk og social udvikling, der involverer personens viden, færdigheder og erfaringer.  I AdEd sker dette gennem refleksion og evaluering af de opgaver personen/gruppen bliver stillet over for.[5] Dette beskrives også nærmere i opgaven.

[1] http://scouts.org.uk/supportresources/1625/register

[2] Bentsen, Peter. 2009. S. 66

[3] Bentsen, Peter. 2009. S. 67-68

[4] Hopkins David og Putnam Roger. 1993. S. 6

[5] Hopkins David og Putnam Roger. 1993. S. 5-6


David Kolb’s læringscirkel

En af de vigtigste teorier, hvis ikke den vigtigste bag AdEd, er David Kolb’s læringscirkel. Denne er vist i illustrationen under.

[1]

[/ezcol_1half_end]

 

David Kolb mener at for at få den optimale læring ud af en erfaring, er det vigtigt at man gennemgår alle fire stadier af læringscirklen. Disse stadier kan både gennemgås på gruppeplan eller som enkelt person.

  1. Erfaring

Afprøvning i praksis.

En flok spejdere (10-14 år) får på et lederkursus stillet opgaven: Et af jeres medlemmer skal gå igennem en forhindringsbane med bind for øjnene. Hvis han rører nogen af forhindringerne skal han gå tilbage til start, og begynde forfra.

Det der ofte sker, er at resten af gruppen begynder at råbe i munden på hinanden, og fortælle ham i hvilken retning han skal gå, hvor mange skridt osv. Gruppen erfarer at personen bliver forvirret, og at gruppen ikke kommer nogen veje.

 

  1. Eftertænksomhed

Gruppen begynder at tænke hvad der sker, og hvorfor det ikke virker. De ser at ved at råbe i munden på hinanden, ved personen med bind for øjnene, ikke hvad han skal gøre eller hvem han skal høre efter. Gruppen erfare at for at løse opgaven, skal der udvikles nye teknikker og teorier for løsningen af opgaven.

 

  1. Begrebsdannelse

Gruppen konkludere at for at løse opgaven, skal kun én person fortælle personen med bind for øjnene hvad han skal gøre.

 

  1. Eksperiment

Gruppen har fundet ud af, at når en opgave skal løses, er det vigtigt at en person fortæller hvordan den skal løses, for at der ikke opstår forvirring. Gruppen er nu klar til at overføre erfaringen og overføre denne til andre situationer. Dette kunne være under madlavning, teltopsætning osv. Under disse nye udfordringer, hvor at deres teori om en leder kommer under afprøvning, kan der opstå nye observationer og refleksioner, som igen er med til at skabe udvikling for gruppen. Dette kunne være at der under madlavning skulle bruges mere end en hovedansvarlig til opgaven, en til f.eks. bålet og en til maden.

 

David Kolb’s læringscirkel hænger unægtelig sammen med den måde at dårlig selvtillid er kommet. opbygget på, i forhold til rolle forventning. Den kommer ofte fra mistro til andre og sig selv, lært igennem dårlige erfaringer. Disse erfaringer er senere udviklet sig til forsvarsmekanismer, som går ind og forstærker den negative spiral.[2]

 Også som tidligere beskrevet, ”Negativ automatisk tænkning.”

Kritik og bebrejdelser undergraver selvværdet!

Anerkendelse og kærlighed styrker selvværdet![3]

Erfaring.

Nogle gange får jeg kritik for det jeg gør. Det gør mig ked af det, og får mig ikke til at føle at jeg kan noget.

Eftertænksomhed.

Hvorfor er det jeg fejler, sætter jeg forventningerne til mig selv for højt?

Begrebsdannelse.

Hvis jeg satte forventningerne til mig selv lavere, ville jeg ikke fejle ligeså ofte.

Næste gang jeg bliver stillet en udfordring, kan jeg ligeså godt opgive, eller bare lægge få kræfter i, da jeg alligevel ville fejle.

Eksperiment.

Ved at stole mindre på mig selv, og undgå svære situationer, får jeg færre dårlige oplevelser.

Her fra, begynder for alvor den negative spiral, som er med til at skabe dårligt selvtillid og selvværd. De forventninger som personen har til sig selv, bliver mindre og mindre, og derved opstår den dårlige selvtillid.

Gennem AdEd, skal man derfor kunne finde nogle passende små udfordringer, og begynde at skabe succesoplevelser ud fra disse.

Dette betyder på længere sigt at personen ville opbygge et mere positivt forhold til de forventninger som personen har til sig selv om til andre. Når dette gøres, er det vigtigt at man går ind og kigger på Colin Mortlock’s stadier for læring, og lægger opgaverne således at den børns kompetencer ikke overskygges af udfordringen, således at det bliver til flere negative oplevelser.

Tanken bag dette, er at erfaringen kan overføres fra en udfordring til en anden, således at når barnet opnår en succes gennem en ting, kan den viden barnet har fået om at det havde nok tillid til sig selv til at kunne løse en opgave, ville smitte af på kommende opgaver som barnet ville blive stillet i fremtiden.

[1] Prouty, Dick. 2007.  S. 36-38

[2] Jerlang, Espen. 2008. s. 271

[3] Rudbeck, Kirsten. 2001. S. 29

 


Stages of Adventure / Stadier af udfordringer.

Både I den kognitive terapi og AdEd, har man forstået vigtigheden af at kunne opleve og mærke på egen krop, hvordan forskellige situationer føles. Som overstående eksempel viser med den handikappede mand, fik han alle de æstetiske indtryk ind, og kunne via alle sine sanser få oplevelsen af at kunne noget. Learning by Doing. Læringen var en intrapersonel læring om at være og kunne noget mere, denne læring og oplevelse ville aldrig have kunnet ske, hvis han kun havde fået det ind igennem folk der sagde at han var god nok.

Colin Mortlock er personen som har beskrevet de fire (fem) læringsstadier der eksistere inden for AdEd. Grunden til at man nævner dem som fire, er at Angst/Panik zonen, i nogle steder begge går under Mis Adventure zonen. Ideen bag de forskellige zoner, er at gøre sig bevidst om hvordan man kan skabe den optimale flowoplevelse for brugerne, og gøre instruktøren (pædagogen) bevidst om at man kan justere på udfordringen, såvel som kompetencerne, for at fastholde flowoplevelsen hos brugeren.

Denne model kan til tider forveksles med Mihaly Csikszentmihalyi’s flowmodel, hvilket også kunne have været brugt til at beskrive dette afsnit. Jeg har dog valgt Colin Mortlock’s model, idet at denne er bygget specifikt til AdEd.

 [1]

Bøger og internetsider bekriver Adventure som en tilpas kombination af udfordring og kompetencer. [2]

 

  1. Kedsomhed / Safe zone.

I dette stadie er personen ikke stresset, og personen er udfordret på et niveau der ligger unders personens kompetencer. I dagligdagen er dette stadig mange af de ting som er meget rutinepræget.

 

  1. Adventure / Flex zone

I denne fase har personen fuld kontrol over situationen. Men skal bruge nogle evner til at overvinde udfordringerne. Udfordringerne er ikke større, end at personen kan løse dem med de færdigheder og kompetencer han har på nuværende tidspunkt.

Eksempler på dette kan være at køre bil eller andet som er til dels automatiseret i kroppen, men stadig kræver at man er til stede i det man laver.

 

  1. Peak Adventure, / Flow

I denne fase, er personen udfordret i forhold til sine kompetencer. De udfordringer personen skal løse kræver mere viden og teknik end personen har, men ikke mere, at det udfordringen kan klares. Da situationen er ukendt, kan den hurtigt ændre sig, og personen er ikke altid sikker på, hvad der kommer til at ske. Stadig er udfordringen, dog ikke større end situationen kan overkommes.

I denne zone sker den største udvikling for mennesket. Man bliver netop udfordret på en ny måde, og skal koncentrere sig for at opnå et resultat.

 

  1. Miss Adventure / Fare zone. (Angst/Panik)

I dette stadie er udfordringen langt højre end personens kompetencer. Stress niveauet er ekstremt højt, og chancen for at fejle er meget stor. I dette område er der både risiko for fysisk og psykisk skade, og personerne skal derfor omgående hjælpes ud af situationen.

Jo mere angste vi bliver, jo mere overdriver vi faren og underdriver vores kompetencer til at kunne overkomme opgaven. [3]

Disse teorier bakkes op af John Dewey som beskriver at for at læring kan være til stede, skal man føle sig tryg og udrustet til det. Hvis man ikke er i et trygt læringsmiljø, hvor udfordringen passer til ens kompetencer, ville man komme ud hvor at ens overlevelsesstrategier ville tage over, og der ville ikke være tid til koncentration og læring, fordi man forsøger at undgå en katastrofe. [4]

Jeg mener de fire stadier er vigtige at tænke med ind i sin planlægning af aktiviteter over for en målgruppe. For at den største udvikling kan ske, er det vigtigt at man tilpasser udfordringen, således at gruppen opnår ”Peak Adventure / flow” stadiet.

[1] Hopkins David og Putnam Roger. 1993. S. 70

[2]Mortlock, Colin. 1984. S. 22-23

[3] Oesterich, Irene H. 2005. s. 142

[4] Hopkins, David. 1993. 100-101

  • Learning by Doing, John Dewey.

 

Facebook
Facebook
Google+
Google+
http://events4all.dk/teori-og-metode/">